Modic forandringer blev opdaget af radiologen Michael Modic, første gang i 1986. Modic forandringer er en irritationstilstand i ryg – og nakkehvirvler.
Omkring 6 % af den danske befolkning har Modic forandringer, der giver dem rygsmerter. Kun ganske få patienter er klar over, at Modic forandringerne er årsagen til rygsmerterne, fordi man ikke kan se knogleforandringerne på et røntgenbillede, men kun på en MR-scanning.
Forandringerne optræder næsten altid kun i forbindelse med, at der er slidforandringer af en discus. Der opstår knogleforandringer i ryghvirvlerne og der ses mikrobrud og nyindvækst af smertefibre.
Modic forandringer kan give længerevarende, varierende, lokale rygsmerter, og for at stille diagnosen skal man have lavet en MR-scanning. På MR-scanningen vil man kunne se forandringerne. Disse forandringer kan ses som hvide plamager.
Årsag til modic forandringer
Vi kender endnu ikke præcis årsagen til den irritationstilstand, vi kalder Modic forandringer
Om det opstår fordi den påvirkede discus ikke længere kan fordele stød og belastninger og der derfor opstår revner og irritation, og det derved giver øget væske i knoglevævet, ligesom en forstuvning.
Måske fordi der er bakterier i discus, hvis affaldsstoffer i forbindelse med en discusprolaps kan forårsage irritation i knoglevævet i hvirvlens endeplader.Eller måske fordi bestanddele i selve det bløde discus materiale trænger ud ved endiscusprolaps, påvirker knoglevævet og på den måde skaber irritation og smerter.
Forskellen på patienter med “normale rygsmerter” de har normalt ondt i ryggen nogle dage eller uger, de tager hensyn til ryggen, træner måske, men resultatet er, at stille og roligt forsvinder smerterne igen. Derefter kan der gå måneder eller år uden smerter, og så pludseligt kommer der en ny periode med ondt i ryggen, når den er blevet belastet forkert igen.
Patienter der har ondt på grund af Modic forandringer, de har smerter mere eller mindre konstant. Smerterne kan variere i løbet af døgnet, der kan selvfølgelig være gode timer, perioder med smertefrihed, men det gængse er at der er smerter hele tiden.
Behandling af Modic forandringer
Da der er flere årsager til Modic forandringer, er der også forskellige behandlingsformer. Der er dog fortsat meget begrænset viden i forhold til de forskellige behandlingsformer.
En større videnskabelig undersøgelse har vist, at langtidsbehandling med antibiotika har en god effekt hos mere end halvdelen af de patienter, der har smerter p.g.a. Modic forandringer. Ud over antibiotikabehandling er der en god effekt, hvis det bliver kombineret med Giga-laser, 2-3 gange ugentligt.
Ring og hør nærmere på 31229464 eller hvis du har spørgsmål du skal have uddybet.
Hvis du har lyst til at læse mere om laser og modic forandringer kan du finde mere her